CEO
Firtal Group

Jesper Hvejsel

Firtal Group
Et oplæg om AI fra en af de mest profitable webshops i Danmark

Jesper Hvejsel har ikke selv skrevet den her tekst. Han ved nemlig først en uge eller to op til konferencen hvad han rent faktisk vil tale om. Årsagen er at AI bevæger sig ekstremt stærkt lige nu, og han vil tage det nyeste med til dig på dagen.

Derfor har vi lavet den her "placeholder"-tekst. Men hvis du ikke ved hvem Jesper Hvejsel er, så kan vi lige forklare hvorfor han var den første vi skrev til og ønskede at booke ind:

Jesper er med-direktør i Firtal Web. Firtal Web er - synes vi i Obsidian - måske Danmarks bedste til at bruge AI. Beviset er, at det er gået fra 200 millioner til 500 millioner i omsætning og samtidigt er gået fra 81 til 28 medarbejdere, og de 28 medarbejdere måler rekord-høj medarbejdertilfredshed. Årsagen til at det nogensinde ville kunne lade sig gøre er AI-first tankegang i hele virksomheden.

Glæd dig til Jesper Hvejsel på AI Marketing Conference. Vi tror, det bliver et vildt oplæg.

Jesper Hvejsel grundlagde Firtal Group i 2007 og har siden udviklet virksomheden til en af Danmarks største e-commerce aktører med over 1 million aktive kunder.

Efter opkøbet af Firtal af Matas i 2018, er Jesper nu CEO og arbejder strategisk og taktisk med e-commerce. Han har formået at fordoble omsætningen i Firtal Web med færre medarbejdere, samtidig med at skabe en bedre arbejdsglæde.

Jesper er også investor i flere opkommende e-commerce og SaaS startups.